Ledertræf 2026
Ledertræf 2026
Kære Spejderven
Fugl Phønix Trop vil hermed gerne invitere dig til årets Ledertræf.
Ledertræffet afholdes i Brommecentret.
(Bromme Østermark 28, 4190 Munke Bjergby)
i weekenden:
Lørdag den 7. november kl. 10.30 –
Søndag den 8. november kl. 13.00
Sæt allerede nu kryds i kalenderen og glæd dig til nogle hyggelige timer sammen med alle dine spejderkammerater!
Prisen for deltagelse er 250 kr. pr. person. Deltagelsesgebyret betales ved tilmelding senest 26. oktober
Program for ledertræffet offentliggøres hurtigst muligt.
Note:
Der vil være mulighed for at ankomme fredag aften
Forplejning og underholdning i den sammenhæng er man selv ansvarlig for 😊 Se Tilbud Længer nede
Ved spørgsmål, kontakt Fugl Phønix Trop på fuglphonix@gmail.com
Vi håber meget at se dig!
Mgsh Fugl Phønix Trop
Spejdersnak – fællesspisning før Ledertræffet 2026
Kære ledere, pionerer og rovere
Den 7.-8. november er der Ledertræf, men hvorfor ikke starte weekenden allerede fredag?
Anders og Emily vil gerne invitere til en hyggelig omgang fællesspisning fredag den 6. november, hvor vi kan samles om god mad og godt selskab, inden Ledertræffet for alvor går i gang.
Praktisk information
-
Dato: Fredag den 6. november 2026
-
Sted: Samme sted som Ledertræffet
-
Pris: 50 kr. pr. person
Vi sørger for mad og lidt at drikke, så I skal egentlig bare møde op med godt humør og appetit!
En aften med god mad og godt selskab
Tanken er ganske enkelt at få en hyggelig aften sammen på tværs af grupperne. Der bliver god tid til at snakke om stort og småt, genopfriske gamle spejderminder, dele sjove historier fra ture og lejre og måske vende et par nye idéer til kommende spejderoplevelser.
Det er jo ikke altid, vi har tid til at få snakket ordentligt sammen, når vi mødes til arrangementer, hvor der er et program, der skal følges, og en masse ting, der skal nås.
Derfor synes vi, det kunne være hyggeligt at mødes allerede fredag, hvor der ikke er andet på programmet end god mad og godt selskab. Ingen foredrag eller faste programpunkter – bare tid til at være sammen og vende alt mellem himmel og jord.
Og mon ikke der også dukker en røverhistorie eller to op i løbet af aftenen?
Uanset om du kommer langvejsfra eller bor lige rundt om hjørnet, håber vi, at du har lyst til at kigge forbi og være med til at starte Ledertræf-weekenden på en hyggelig måde.
Kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp angåene fredagen.
Anders Larsen
Telefon: 31 31 11 97
E-mail: Vicespejderchef@degulespejdere.dk
Emily Brabrand
Telefon: 22 37 41 61
E-mail: Emily@degulespejdere.dk
Vi glæder os til at se jer!
Spejderhilsner
Anders og Emily
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 7. november 2026 kl. 11:30 til søndag d. 8. november 2026 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 30. oktober 2026 kl. 23:55
Sted
Brommecentret
Bromme Østermark 28
4190 Aarup
Arrangør
De Gule Spejdere i Danmark
Tlf. +45 31311197
vicespejderchef@degulespejdere.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Arbejdet med arrangementer bliver meget nemmere og meget mere sikkert, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi De Gule Spejdere i Danmark bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser